Fedtforbrændig

Rigtigt mange ønsker at forbrænde mere fedt. Der eksisterer rigtigt mange myter og metoder til, hvordan du kan forøge din forbrænding og hvordan du kan forbedre din fedtforbrænding. Nogle forsøger med at spise mindre, andre ved at træne mere. Vi vil i denne artikel gennemgå, hvad forbrænding er og hvordan du på bedst mulig vis forbrænder fedt.

Hvad er forbrænding?

Din forbrænding bliver udgjort at tre komponenter:

  • Basalstofskiftet (hvilestoftskiftet).
  • Din forbrænding i forbindelse med indtagelsen af fødevarer (den termiske effekt).
  • Den energi, der forbrændes ved fysisk aktivitet.

Basalstoftskiftet

Basalstoftskiftet er det kroppen forbrænder ved at holde sig i live. Man måler basalstoftskiftet ved at beregnet iltforbruget, når et menneske ligger i ro. Kroppen bruger energi på at holde organerne og hjertet i gang. Normalt udgør hvilestoftskiftet 50 til 70 procent af kroppens totale forbrænding. Basalstoftskiftet afhænger af personens vægt, kropssammensætning, alder, og gener.

Forbrændingen ved indtagelsen af fødevarer

Når kroppen skal nedbryde og optage fødevarer, som du har indtaget, opstår der i denne proces en termisk effekt. Den termiske effekt er eksempelvis højere ved protein end kulhydrat, hvorfor kroppen bruger mere energi på at optage protein.

Energiforbrænding ved fysisk aktivitet

Energiforbrænding ved fysik aktivitet er naturligvis den proces, hvor din krop bruger energi på at røre sig eksempelvis ved at løbe, gå, svømme eller løfte vægte.

Fedtforbrændig

Hvordan du forbrænder mere fedt?

Med baggrund i ovenstående, kan du dermed forbrænde mere fedt ved:

  • Være i kalorieunderskud (og eventuelt spise mere protein).
  • Være mere fysisk aktiv.

Være i kalorieunderskud

En af de mest effektive måder at tabe fedt på er at være i kalorieunderskud. Det kan stilles rimeligt simpelt op. Er du cirka i 500 kalorier i underskud pr. dag, vil du tabe cirka hvad der svarer til et halv kilo fedtvæv om ugen.

Du kan læse her, hvordan du beregner dit daglige kalorieforbrug.

Være mere fysisk aktiv

Hvis du ønsker at fedtforbrænde ved at være mere aktiv, er der to ting, du skal huske:

  • Høj puls
  • Styrketræning

Høj puls

Træningseffektiviteten er højest, når du er har en høj puls. Det er her, at antallet af kalorier forbrændt pr. sekund er højest.

Når det er sagt, så forbrænder alt slags motion kalorier. Derfor kan en lang rask gåtur om aftenen også være ganske effektiv på lang sigt.

Styrketræning

Mange anser ikke styrketræning som værende en træningsform til at tabe sig, men det er faktisk en ganske effektiv træningsform til at forbrænde kalorier. Derudover vil du også formindske risikoen for at miste muskelmasse og måske endda øge den. Styrketræning er især godt, fordi der er en lang efterforbrænding.

Hvis du bruger styrketræning som en del af et træningsprogram til at tabe dig, så skal du sørge for at gøre det minimum 2 gange om ugen.

4 myter omkring fedtforbrænding

1. Punktforbrænding

Det er ikke muligt at punktforbrænde fedt. Når du forbrænder fedt, sker det derfor over hele kroppen. Det betyder ikke, at du ikke kan forbrænde mere fedt nogle steder på din krop fremfor at andre steder, men det afhænger af din fysiologi og dit køn. Det er ikke ligefrem noget, som du kan ændre på.

2. Du forbrænder mere energi, når du løber (det afhænger)

Denne myte er rimelig udbredt, og det er bestemt ikke sikkert, at alle vil være enige, men du forbrænder ikke som sådan mere energi ved at løbe. Jo, det gør du, hvis du måler det over tid. Du kan trods alt løbe flere kilometer hurtigere, end du kan gå dem. Men set over den samme distance forbrændes der lige meget energi. Hvorfor er det en vigtig pointe? Fordi rigtigt mange går rundt og tror, at de ikke kan forbrænde særligt meget energi ved at gå. Desuden vil det ikke være lige oplagt for alle mennesker at løbe. En bodybuilder, der går meget op i sin bentræning, vil have svært ved at løbe 30-40 kilometer om ugen, fordi træningsmængden vil tage på hans restitution. Men alle kan sagtens gå 30-40 kilometer om ugen, uden det nævneværdigt vil ramme deres restitution.

3. Du forbrænder ingen energi, når du går

Denne myte hænger i høj grad sammen med forrige myte. Det er naturligvis ikke fordi folk tror, at man ikke forbrænder energi i sin bogstaveligste forstand, men at det blot ikke er særligt effektivt at gå for at forøge forbrændingen. Det kan igen argumenteres for, at det afhænger af din træningsform. Hvis du derudover powerwalker og går 7 til 8 kilometer i timen, kan du faktisk forbrænde meget pænt med kalorier, afhængigt af din størrelse, i timen.

4. Du forbrænder mere, når du spiser mange måltider

Din forbrænding, hvad angår den forbrænding, når du spiser, er proportionel med antallet og typen af kalorier og ikke hvor mange gange over, at du indtager dem.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *