For en måneds tid siden mødte jeg en gammel ven til en konference. Jeg møder ham tit rundt omkring i byen, men det var første gang, hvor jeg mødte ham til et mere formelt møde. Efter lidt smalltalk spørger han mig, om jeg altid gik sådan klædt til konferencer.
Jeg var rigtigt nok ikke den med det pæneste tøj til konferencen, og i virkeligheden må jeg indrømme, at jeg faktisk ikke ejer tøj, der kan bruges til formelle anledninger.
Jeg er gymnasielærer, og jeg forsøger altid at klæde mig afslappet og uformelt. Jeg underviser teenagere, og jeg ønsker ikke at skabe en barriere til mine elever ved at have alt for formelt tøj på. Men hvordan klæder man sig som en voksen mand?
Jakkesæt
Du bør have tre forskellige jakkesæt ? et marineblåt, et gråt og et sort. På den måde har du et jakkesæt til enhver lejlighed. Arbejder du et sted, hvor du dagligt har jakkesæt på, vil tre jakkesæt måske være i underkanten.
Vælg jakkesæt i uld eller bomuld og aldrig i syntetisk stof. Spørg altid sælgeren i butikken. Når det kommer til jakkesæt er det en god idé at få hjælp og vejledning.
Husk at du aldrig skal knappe nederste knap i jakken. Det er stilfejl nummer ét. Er der tre knapper i din jakke, så kan du nøjes med at knappe den midterste.
Skjorter
Ærmerne må hverken være for lange eller for korte. Omkring 1 ? 2.5 cm af skjortens manchet skal kunne ses under jakkeærmet.
Skal du have slips på, så skal du knappe skjortekraven helt op ? alt andet ser sjusket ud. Du kan også sagtens have en pæn blazer med skjorte på uden at bruge slips. Se bare på Obama.
Bukser
Du skal hverken trække bukserne for langt op eller lade dem hænge på hoften. Trækker du dem for langt op, ligner du en bedstefar, og hænger bukserne for langt nede, ligner du en teenager.
Buksebenene skal næsten røre gulvet, når du ikke har sko på. Jeans kan med fordel være en smule længere, når du køber dem, da de nemt krymper en smule i vask.
Forsøg at finde bukser, der får dig til at se slankere ud – og ikke større – ud end du er. Igen er det en god idé at få vejledning af sælgeren.
Sko
Vær opmærksom på dine sko. Det er alle andre. Er du jakkesæt-novice, kan det være svært at se forskel på kvaliteter af jakkesæt, men alle kan nemt se, om sko er i dårlig kvalitet, eller om de er slidte og beskidte. Puds regelmæssigt dine sko ? det behøver ikke at tage lang tid.
I øvrigt er det værd at nævne, at kvinder er særligt opmærksomme på sko. Dette kan være vigtigt at vide, hvis du skal på date eller til jobsamtale.
Et par sko er sjældent nok. Hav lidt forskellige typer sko i forskellige farver og materialer, så er du sikker på at have et par til enhver anledning.