I det moderne samfund er interaktion med naturen blevet sjældnere og sjældnere. Vi er gået fra at naturen var vores hjem og gav os alt hvad vi havde brug for, og til at pakke os ind i huse af mursten go cement, for at få den så langt på afstand som muligt. Når vi endelig har lyst til at komme ud i naturen igen, har de fleste af os svært ved at finde tiden. Når vi endelig har fri fra arbejde, eller måske endda ferie, så ender vi typisk med bare at hvile hjemme eller rejse hele vejen til et andet land og så hænge ud i storbyen der. Vi kan godt tage på safari og se på eksotisk natur, men det sker typisk under ordnede forhold og bag ruderne på en bil. At tage på eventyr i det fri, hvad enten det er længe eller på kort sigt, gør underværker for både krop og sind. Det giver dig en pause fra det travle liv, og du kan tage dig tid til at meditere i naturen og tømme hjernen og få styr på prioriteterne.
Du behøver ikke være den store overlevelsestype for at nyde naturen. Nogle hopper i Peak performance udstyret og er klar til at udfordre den barske natur, mens andre iklæder sig det seneste modehit fra Samsøe Samsøe og tager tingene stille og roligt.
Overordnet set findes der to typer af eventyr: de lange og de korte. Lange eventur er i ganske enkelt udendørs eventyr, der indeholder minimum én overnatning i det fri, mens de korte normalt er en dagstur. Hvorvidt du tager afsted på et langt eller et kort eventyr afhænger af din tidsplan og hvilket niveau af eventyr, du ønsker at deltage i. Det kan være godt at danne sig nogle erfaringer med de korte eventyr, før man kaster sig ud i de lange.
På en en lang tur er det vigtigt at pakke let. Da du er nødt til at have et telt med, samt tøj og mad til flere dage, er din taske allerede ganske tung, og oveni det har du sandsynligvis planlagt at skulle gå med din opbakning på en længere strækning over flere dage. På de korte eventur skal du sørge for at bringe rigeligt med vand og måske også lidt mad. Et kort eventyr kan være noget så simpelt som en skovtur ? tag en kurv med mad med, og nyd naturen i et par timer.
Hvor eventyret skal gå hen afhænger af hvor du bor, og hvor lang tid du kan sætte af til det. Hvis du bor i København, vil den botaniske have eller en nærliggende park være en god mulighed for et kort eventyr, men hvis du leder efter noget med overnatning og mere eventyr må du søge ud af byen. Tænk på dig selv som en turist i dit eget land: kontakt turistburauerne og hør hvor du kan tage på vandretur og overnatte i telt.
Det at tage på eventyr i det fri er faktisk ganske sjovt og kan virkeligt være en øjenåbner, især hvis det er din første gang. Det er virkelig en god mulighed for at komme i kontakt med naturen og bare tage et øjeblik for sig selv til at meditere og tænke. Du har travlt med både job og familie, men ved at give dig selv tid til at slippe lidt væk, vil du være endnu mere fokuseret og have et enormt overskud når du kommer tilbage. Jeg håber, at denne artikel har givet dig en lille smule nysgerrighed, og at den kan lokke dig ud på eventyr i det fri.