Kontor til iværksætteren ? Sådan finder du det

Langt de fleste iværksættere starter ud med, at arbejde hjemmefra. Man skal lige i gang, og det er en god idé at holde udgifterne nede ind til man har fået verificeret sin idé og er begyndt at tjene en fornuftig mængde penge. Når det sker, er det dog en god idé at finde sig et lille kontor et sted ? også selvom man arbejder helt alene.

Kontor

Du tænker måske, at det da er super fedt at arbejde hjemmefra. Du er omgivet af alle dine egne ting, og hjemmet er trods alt indrettet for at det skal være hyggeligt og rart at være der. Hvorfor i alverden skulle du bevæge dig ud i det uforudsigelige danske vejr for at komme på arbejde, når der nu ingen grund er til det? Det er der faktisk gode grunde til. Er det eksempelvis ikke vigtigere, at du kan være fuldstændig fokuseret og produktiv mens du er på ?arbejde?, og så kan dedikere dig fuldstændig til hygge og afslapning når du er hjemme? Når vi er i de hjemlige omgivelser er der mange distraktioner, og mange ting der ville være sjovere at lave. Det gør det ikke kun svært at fokusere på at arbejde, at arbejde hjemmefra ? det går også den anden vej. Når du tager arbejdet ind i dit hjem, er det svært at lukke helt ned for det i hovedet. Burde du ikke lige tjekke din email, selvom det er sent om aftenen? Kan du virkelig tillade dig at se en film med familien, når du har en kunde du kunne tage dig af? Det er noget rod. Alle iværksættere der har nået en vis mængde success i deres virksomhed, har oplevet et behov for at adskille arbejde og privatliv ? og meget gerne fysisk. Derfor kan det betale sig, at have et mini-kontor et sted. Det behøver ikke at være det store ? et skrivebord og en kontorstol, så er du godt kørende. Tving dig selv til kun at arbejde når du er på kontoret, og giv dig selv helt fri når du er derhjemme.

Det er let at finde et mindre kontor, eller få en plads på et kontor-fællesskab. Tag et kig i avisen eller på internettet efter erhvervsejendomme til salg. Eftersom du sandsynligvis gerne vil have et kontor i dit nærområde, kan det betale sig at gå lidt rundt i byen og holde øjne og ører åbne. Hvis du ser en butik til leje, kan du overveje om lokalet kunne bruges som kontor. Hvis det er en mæglers nummer der står på skiltet, kan du også ringe og forklare dit behov ? de hjælper dig gerne med at finde det helt rigtige.

Efterhånden som din butik vokser, får du muligvis også brug for lagerplads eller et sted kunder kan komme på besøg. Så tænk over hvordan du forestiller dig din virksomhed vokse, og tag gerne højde for det i din beslutning.