Er du typen, der har et nytårsforsæt hvert eneste år, men aldrig rigtigt får gjort noget ved det? Sådan har jeg selv været i årevis, og det er noget så frustrerende. Op mod nytår føler jeg mig altid selvsikker, og jeg begynder at drømme om hvor lækkert det bliver at nå mit mål. Jeg har drømt om alt fra vægttab og til at vinde konkurrencer eller løbe et maraton. Januar måned giver jeg den så virkelig gas, og det hele begynder at se fornuftigt ud. Men allerede i Februar begynder jeg at finde på undskyldninger. Det er som om andre dele af livet og hverdagen sniger sig ind, og gør opmærksomme på, at de altså også skal klares. Pludseligt føles det umuligt at balancere alle hverdagens udfordringer med det man lovede sig selv i starten af året, og til sidst glemmer man det helt.
Men jeg lavede om på det, og du kan gøre det samme. Ser du, jeg fandt nemlig ud af, hvad den primære grund var til, at jeg mistede modet. Problemet med et nytårsforsæt er, at man har et helt år til at komme i mål med det. Det er alt for lang tid til de fleste mål, og det gør at vi mister tidsfornemmelsen fuldstændigt. Når vi begynder at møde udfordringer, så åbner det op for en masse nemme undskyldninger. Hvis man skal tabe 20 kg, og har formået at tabe 5 kg bare i Januar, jamen så kan man da godt slappe lidt mere af i Februar, ikke? Man har jo hele resten af året til at klare de sidste 15! Når man så ikke taber sig overhovedet i Februar, så gør det heller ikke så meget: der er jo stadig god tid tilbage. Efter et stykke tid går det op for én, at man er tilbage på sin gamle vægt, og nu kun har et måneder tilbage af året. Det er så her man ser det som umuligt at klare det mål i år, og man i stedet begynder at planlægge nytårsforsættet for det kommende år ? det starter jo snart, og giver hele 365 dage til at komme i mål!
Så det er faktisk fordi du har for lang tid til at nå dit mål, at det ikke bliver til noget. Du er nødt til at sætte dig ned med din kalender, og skrive målet ? og en masse delmål ? ind med specifikke datoer. I år besluttede jeg mig eksempelvis for, at jeg ville lære lære at jage i år. Hvis jeg bare skrev ?Lært at jage? ind den 31. December i år, så ville det ikke ændre på det store ? jeg ville sandsynligvis ikke nå i mål. Men nu delte jeg det store mål op i mindre delmål ? hvad skal der til for, at jeg har lært at jage til den tid? Jamen jeg skal jo nok have købt mig et jagtgevær, så jeg har det rigtige udstyr og er investeret i at gøre noget ved mit mål. Lad os smide det ind som et mål for Januar ? så er der også noget tid til at undersøge hvad et godt jagtgevær til en begynder er. Så kan jeg bruge Februar på at finde et sted at øve mig i at skyde, og Marts på at finde mig et jagtkursus. Ved at dele målet op i mindre bidder, og skrive på kalenderen hvornår de skal være gjort, er det pludseligt muligt at gøre drømme til virkelighed.