Alkoholfri Rom og Gin er et Stort Hit

Den danske kultur har altid haft en forkærlighed for alkohol. Det er nærmest umuligt at tage til et socialt arrangement her i landet, uden at der serveres øl, vin eller spiritus. Det kan da også være ganske hyggeligt, og alkohollen hjælper helt sikkert mange mennesker med, at slappe af og åbne op. Vi kan let have en tendens til at overtænke tingene, og have svært ved at være os selv, når vi er omkring andre mennesker. Lidt alkohol hjælper med at sætte en dæmper på denne nervøsitet. For meget alkohol kan dog hurtigt føre til, at vi gør ting vi vil fortryde dagen efter. Det er samtidig frustrerende at skulle vågne op med tømmermænd hver eneste gang man har deltaget i et socialt arrangement.

Mange har derfor blandede følelser omkring alkohollens centrale placering i vores kultur og sociale liv. Det giver mening, at alkohol er populært: det gør socialisering lettere. På den anden side, så er det lidt sørgeligt, hvis vi altid har brug for alkohollen for at være os selv. Det er en krykke vi burde kunne smide på et tidspunkt. Specielt fordi for meget alkohol jo har en række negative konsekvenser.

Det virker dog usandsynligt, at vi bare kan droppe alkohollen fra den ene dag til den anden. Det kan enkeltpersoner selvfølgeligt sagtens gøre: men som kultur er den slags pludselige forandringer meget sjældne. Det ville vende fuldstændigt op og ned på danske kultur, og den måde vi kommer hinanden ved, hvis vi bare sådan fjernede alkohol fra arrangementerne. Det er synd, for der er jo mange ting vi godt kan lide ved den måde, som tingene foregår på nu. Vi ville bare ønske det var lettere at holde forbruget af alkohol indenfor nogle fornuftige rammer, og samtidig undgå tømmermænd dagen derpå.

Der er dog langt om længe kommet en fornuftig løsning frem på markedet. Med introduktionen af alkoholfri spiritus er det nemlig nu muligt, at holde festerne og det sociale liv kørende, uden alkohollens bivirkninger. Nogle vil måske foretrække at drikke almindelig alkohol-holdig spiritus det første stykke tid, og så skifte til den alkohol-fri version senere hen. Nogle går måske lidt frem og tilbage i løbet af aftenen, for at bevare det rette ?buzz?. Og så er der dem, der foretrækker ikke at mærke alkohollen, men stadig ønsker at deltage i drikkeriet og smage de forskellige drinks. Alkoholfri spiritus gør det hele muligt.

Særligt alkoholfri gin og alkoholfri rom er blevet et stort hit herhjemme. Både rom og gin er nemlig populære former for spiritus når det kommer til at blande drinks. De gør det derfor muligt at blande mange af vores yndlings-drinks, og dem kan vi jo så nyde, uden at blive fulde! Spørger du mig, så smager de mindst ligeså godt som de traditionelle former for spiritus med alkohol.