Den Ultimative Hobby til Hjemmelavede Gaver

Der er rigtigt mange mennesker der har været på jagt efter en ny hobby i løbet af det seneste år. Det er altid sundt at have noget kreativt eller spændende, som man kan bruge sin fritid på. Det er dog ikke altid helt let at vælge, hvilken hobby man skal vælge.

Der er rigtigt mange muligheder derude. Nogle mennesker elsker at samle på frimærker, og det kan måske også være ganske spændende. Det var ikke lige noget, der umiddelbart tiltalte mig. Så er der alle de forskellige former for sport og fysiske aktiviteter. Det er selvfølgeligt sundt med sådan en hobby, men jeg tror ikke jeg har energien til det ? og jeg har allerede en udmærket træningsrutine. Så jeg havde en lille smule idé om, hvad min hobby ikke skulle være. Men der var stadig alt for mange valgmuligheder.

Så jeg begyndte at overveje, om der monstro var en hobby derude, som det ville være praktisk for mig at have. En hobby skal selvfølgeligt først og fremmest være sjov: ellers er det bare arbejde i forklædning. Men det ville da ikke skade, hvis ens hobby også havde et praktisk element. Så jeg gik i tænkeboks. Jeg spurgte mig selv om, hvad jeg havde af udfordringer i hverdagen, og hvilken hobby der monstro kunne fikse nogle af dem.

Det gik op for mig, at jeg altid har været rigtig dårlig til at give gaver. Jeg er altid ude i sidste øjeblik, og jeg aner aldrig hvad jeg skal købe. Det er dybt pinligt, og det er noget der frustrerer mig gang på gang. Men hvad hvis jeg kunne få mig en hobby der gjorde, at jeg kunne lave kreative hjemmelavede gaver? Det ville løse mit problem, og give mig ekstra motivation til at lægge tid og kræfter i min hobby!

Det var så her jeg opdagede de magiske posca tusser. Alle ved hvad en tus er, men Posca Tusser er noget ganske særligt: de kan nemlig tegne på stort set hvad som helst. Det betyder at man kan tegne mønstre på kaffekopper, glas, tekstiler og alt muligt andet. Min hobby er altså blevet at tegne og udtrykke mig kreativt med disse tusser. Fordi jeg kan tegne på så mange forskellige ting kommer mine gaver ikke til at ligne hinanden.