Selvfølgelig Skal Hudpleje Være Økologisk

Der er meget delte meninger omkring økologi, når det kommer til fødevarer. Det er et meget omdiskuteret emne, og folk på begge sider af situationen kan godt blive meget emotionelt involverede, når emner bringes op. På den ene side er der dem, der mener at alt mad der ikke er økologisk, er direkte giftig. Jeg kan som sådan godt følge deres logik. Alt mad der vokser på en landmands jord er noget, som vil blive angrebet af skadedyr. Det giver mening: vi mennesker er ikke de eneste væsener på denne jord, der har brug for at spise mad. Alle andre levende væsener har også brug for at spise, for at overleve. Hvis man gror en masse mad, så bør det altså ikke være nogen overraskelse, at en masse dyr vil tiltrækkes af det. De ønsker at spise maden, fuldstændigt som vi mennesker ønsker at spise den. Problemet er, at hvis vi lader disse skadedyr spise maden, så er der ikke noget tilbage til os selv. Vi er altså nødt til at holde skadedyrene væk.

En nem måde at komme af med skadedyrene på, er ved at sprøjte med ting, der er giftige for dem. Hvis du sprøjter gift på nogle grøntsager du har groende, så dør alle skadedyr der er i kontakt med grøntsagerne selvfølgeligt. Hvis der forbliver et lag af denne gift på grøntsagerne, så undgår man samtidig at nye skadedyr kommer til, og forsøger at spise det. Sprøjtegifte løser altså problemet, og det er derfor fristende for en landmand at bruge dem. Men vi er jo også levende væsener, der kan blive forgiftede. Hvad er chancen for, at den gift der slår skadedyrene ihjel og holder dem væk, ikke har nogen negative konsekvenser for vores eget helbred? Jeg ved det ikke, men jeg kan godt forstå, at nogle mennesker er skeptiske overfor tanken.

På den anden side, så er økologisk kost noget rimeligt nyt. Langt de fleste mennesker her på jorden spiser mad hver eneste dag, der ikke er økologisk. De overlever alligevel, og mange af dem trives endda. Folk bliver ældre end nogensinde før. Så måske er sprøjtegiftene ikke noget at bekymre sig om? Måske vaskes de af, når vi behandler vores madvarer, eller måske er doserne så små, at vores kroppe fint kan håndtere dem? Jeg er som sagt ikke sikker: men jeg forstår godt, at ikke alle er villige til at betale ekstra for økologiske fødevarer.

Der er dog ét område, som jeg er helt sikker på, at økologi er den eneste vej frem. Det er når det kommer til hudpleje! Vores kroppe kan håndtere at vi spiser rigtigt mange forskellige ting. Vores hud er dog særdeles kræsen, og man opdager hurtigt, hvis man har brugt et hudplejeprodukt ens hud ikke kan lide. Hvis noget skal i kontakt med ens hud, så ser jeg det altså som en selvfølge, at produktet skal være naturligt og økologisk. Alle mine hudplejeprodukter fra ecooking er 100% økologiske, og det er jeg simpelthen så glad for. Andre producenter ser ikke ud til at overveje, hvor følsom hud er, og fylder deres produkter med underlige kemikalier.