Danskerne bruger plastik som aldrig før. En gennemsnitlig person i Danmark har et forbrug på over 100 kg plastik om året. I dag er plastik så allestedsværende, at vi ikke engang tænker over, hvor mange produkter materialet indgår i. Der er plastik i vores tøj, vi bruger plastik, når vi tilbereder og opbevarer mad, og vi bruger også i høj grad plastik i vores kroppe (briller, høreapparater, tandproteser, hofter, hjerteklapper, plastikkirurgi).
Et andet sted, vi finder plastik, er i supermarkedernes plastikposer. Og i Frankrig er det netop blevet foreslået at forbyde engangsplastikposer af plastik. Så vores plastikforbrug begynder stille og roligt at blive et politisk spørgsmål. Men hvad er egentlig bedst? Plastikposer, papirposer eller muleposer? Der er gode argumenter både for og imod plastikposer. I dette blogindlæg vil vi kigge på nogle af disse argumenter.
Nej tak til plastikposer
Plastik er produceret ud fra olie, som er et fossilt brændstof. At købe plastikposer kan siges at være en dårlig ide, fordi det er miljøskadeligt, allerede før det bliver til en pose. Dertil kommer, at plastik bliver brændt, når det bliver til affald ? en proces, der ligeledes udleder CO2. Et andet argument er, at plastik er utroligt holdbart, og det behøver i grunden ikke være en skidt ting, men det kan det være. Forbrugerne bruger plastik i kort tid, i forhold til hvor lang tid plastikket holder. Det tager 400 år at nedbryde plastik i naturen, så det er vigtigt, at plastikket ryger med affaldet ? og ikke bare ligger og flyder i naturen. Et tredje argument er nemlig de konsekvenser, vores plastikforbrug har for naturen, verdenshavene og dyrene. Der er efterhånden mere og mere dokumentation for, at det kan gå ud over dyr ? det kan være alt lige fra en skildpadde, der sidder fast i indpakningen til en sixpack, til en fugl, der dør af at have spist for meget plastik.
Ja tak til plastikposer
På den anden side er der også en række miljøfordele ved at bruge plastik ? bl.a. til plastikposer. For det første står det ikke så galt til i Danmark; danskerne bruger kun 79 poser i gennemsnit om året. Det skyldes bl.a. emballageafgiften, som blev indført i 1993. Et andet argument for plastikposer er, at papirposer koster vand og energi at producere ? og det gør dem mindst lige så miljøskadelige. En anden ulempe ved papirposer er, at de hurtigt går i stykker, og at de oftest bruges færre gange end plastikposer. Muleposerne koster land og pesticider i produktionen af bomuld. En mulepose skal ifølge undersøgelser bruges over 130 gange for at blive lige så miljøvenlig som plastikposen.
Hvad der kommer til at ske i Danmark med plastikposer, er uvist. Én ting er sikkert, og det er, at det er forbrugerne og deres adfærd, der regulerer markedet. Ud over plastikposerne ser vi plastik i mange forskellige sammenhænge i vores daglige liv. Plastik kommer i alle former, farver og størrelser og tilbyder utallige løsninger i vores hverdag. Der er mange forskellige typer lige fra PET-flaskerne, som er sodavandsflasker, til akryl, som bliver brugt i tøj eller displays på computere og mobiltelefoner. Der er de helt store komponenter af plastik i vindmøller til de bittesmå betjeningspaneler på fjernsyn, mobiler m.m., som er blevet behandlet gennem silketryk naturligvis.
