Sådan Bygger du Selv en Simpel Skillevæg

Det kan godt betale sig at have en masse gør-det-selv erfaring, når man er ude at kigge på et hus, som man overvejer at købe. Jo flere erfaringer man har at drage på, jo bedre kan man nemlig se mulighederne i den bolig, man overvejer at købe. Hvis man ikke har en baggrund med at reparere eller bygge ting selv, så kommer man helt automatisk til at se meget overfladisk på boligen. De ting man ikke kan lide går ud over ens indtryk af boligen, og dem man godt kan lide tæller selvfølgeligt op. Til sidst sætter man det positive og det negative op imod hinanden, og så køber man eventuelt boligen.

Men hvis man har erfaring med gør-det-selv arbejde, så kigger man pludseligt anderledes på de negative ting. De er nemlig ikke sat i sten: hvis der er noget du ikke bryder dig om i boligen, så ved du, at du kan ændre på det. Du har nemlig gjort det før: du kan trække på dine erfaringer. Det åbner altså op for en helt masse muligheder, og du kan pludseligt vurdere boligen ud fra hvad du kan gøre den til, og ikke bare hvad den er lige nu. Det betyder at du kan købe den bolig der har det største potentiale til at opfylde dine behov, frem for den der bare kommer tættest på i dens nuværende tilstand.

Men hvad hvis man ikke har de helt store erfaringer med gør-det-selv arbejde? I så fald vil jeg råde dig til, at opbygge disse erfaringer, så hurtigt som muligt. Det er faktisk en ganske simpel proces: kig rundt i dit eksisterende hjem, og spørg dig selv, om der er noget du ikke er helt tilfreds med. Et typisk problem er, at man har en stue, der er meget større end den behøver at være. Det er ikke et problem i sig selv: men hvis nu man samtidig står og mangler plads til noget andet, så er det jo virkeligt surt, at alt den plads er brugt på en unødvendigt stor stue. Hvis du har sådan et problem, så kan du bygge en simpel skillevæg, der deler stuen op i to. Så kan du have stuen i den ene side, og et hjemmekontor eller lignende i den anden side.

Men hvordan bygger man sådan en simpel skillevæg? Den letteste form for skillevæg et bygge er en gipsvæg. Her køber du ganske enkelt nogle gipsplader, nogle skinner og nogle stolper. Klip bundskinnerne til og skru dem fast i gulvet. Derefter fastgør du en loftskinne lige over bundskinnen, og fastgør stolperne. Derefter kan du begynde at skrue gipspladerne ind i skinnerne. Så simpelt er det!

Når du har erfaringer med at bygge en skillevæg, så ved du nøjagtigt hvor let og hurtigt det er at gøre. Næste gang du kigger på en bolig vil du kunne se alle de ekstra muligheder der er for, at tilpasse hvert enkelt rums størrelse.