Er det ikke forunderligt, hvordan vi altid ser ud til at kunne hjælpe mennesker omkring os? Når folk kommer til os med deres problemer er det som om, at vi altid kan bidrage med et eller andet. En tanke, en strategi eller bare et nyt perspektiv på tingene. Det er utroligt sjældent, at vi ikke kan gøre et eller andet for at bringe dem et skridt tættere på en god løsning. Det er rart at kunne hjælpe andre mennesker på den måde, men på et eller andet plan er det underligt at vi overhovedet kan. Tænk over det: hvor godt forstår du problemstillingen, i forhold til din ven? Din ven kender enhver lille detalje. Det er din ven der ved hvad der ledte op til problemet, nøjagtigt hvorfor det er et problem, og alle de ting han eller hun allerede har forsøgt for at løse det. Logisk set har de langt mere at arbejde med, og burde derfor være langt bedre i stand til at løse deres problem, end du er. Du sidder jo kun med de få detaljer, som vedkommende giver dig, og de ting du kan spørge ind til. Du kan aldrig besidde mere information end de gør, da de er den eneste kilde til information om emnet. Så hvorfor er du i stand til at komme på løsninger, når de ikke er?
Du har nok også siddet i den anden ende af den problemstilling: du havde et stort problem, og følte du sad helt fast. Du har aldrig siddet fast på samme måde, når du har rådgivet en ven, heller ikke selvom de selv har givet op. Og når du spørger en ven til råds, så formår de altid at bringe noget lys ind i mørket, og hjælpe dig et skridt tættere på en løsning. Om ikke andet, så får du håbet tilbage, og tør arbejde med det igen.
Det hele skyldes, at vi blander følelser ind i billedet, når vi arbejder med vores egne problemer. Følelser har deres plads, og vi bør så absolut lytte til dem. Men nogle gange har vores følelser det med at overskygge tingene, og så er det, at det bliver uoverskueligt. Vi frygter at det går galt i sådan en grad, at vi slet ikke kan overskue at gå rationelt til værks ? hjernen skifter konstant over på frygt-sporet og kan ikke håndtere andet. Det er derfor en ven kan hjælpe: de er ikke emotionelt investeret i problemet på samme måde som du er, og derfor kan de se klart. Hvis du skal spørge en fjern ven eller kollega til råds om noget særligt sensitivt, så husk at benytte sikker mail. Du skal kunne dele alle detaljer, ellers er det ikke meget værd. Sørg også for, at der ikke er andre detaljer der går dig på, når du deler informationer over din sikre kanal. Alt fra fakturahåndtering og folk der kigger dig over skuldrene når du skriver, bør være noget du har overvejet og på plads.
